Journalister med Monopol

Udvalgte citater fra bogen 

"Jeg kan ikke genkende min gamle arbejdsplads gennem 22 år, når jeg i dag ser TV-Avis eller hører Radioavis. Men det ville da også være mærkeligt, hvis der ikke var sket noget i mellemtiden. Det er bare ikke alle forandringer, der har ført til noget bedre.

Jeg har været borte fra Danmarks Radio i over 20 år. Når jeg derfor her skriver om årene fra 1965 til 1987 er det først og fremmest for at mindes, at det ikke var helt så ringe endda.

I dag gør de færreste sig begreb om, hvilken forpligtelse det var at blive ansat i Radiohuset på Rosenørns Alle, fordi vi var de eneste, der måtte lave radio og fjernsyn. Retningslinjer for programvirksomhed var domoneret af den simple kendsgerning, at Danmarks Radio var et monopol.

I dag er de folkeoplysende og uddannende forpligtelser skarpt forfulgt af konkurrencehensynet og et mylder af nye medier, som påvirker planlægningen. Nu hedder det public service-forpligtelsen. Det folkelige Radiorådet er afløst af en bestyrelse som i et privat aktieselskab. Den træffer beslutninger bag lukkede døre og afskærer dermed brugere og meningsdannere fra deltagelse i beslutninger om en offentlig, skattefinansieret institution med lovmæssige forpligtelser".

"Når det gamle hus trods alt genudsender gamle programmer under titlen ”Radioklassikere”, lægger jeg alt fra mig og hører radio med stille vemod over, at den type programmer er blevet museumsmateriale fra en afbrudt epoke."

"Men nu er der i disse år pressefolk, som stiller absolut ideale moralske krav, og en statsminister, som ikke vil tale med repræsentanter for en halv snes suveræne stater. Hvis Danmark havde været i overhængende fare som situationen var det i 1930-erne, så ville jeg nødig have set en tilsvarende optræden fra regeringschefens side. Da Christian den Tiende nøjedes med at ”spreche meinen besten Dank aus” til Hitlers fødselsdagshilsen til Kongen, måtte diplomatiet diskreditere monarken og undskylde med en alderdomssvækkelse, som aldeles ikke havde angrebet Kongens nationalfølelse og foragt for nazismen.

Vores udmærkede ytringsfrihed, som der altid har været elastik i, siden vi fik den, skulle nødig komme til at stå over respekt og hensyn. Man kan godt tage sit arbejde alvorligt uden at blive højtidelig. Gårsdagens avis bruges til at pakke fisk ind i, sagde vi. Det kan man ganske vist ikke med en TV-Avis og en Radioavis. Men alligevel. Skal vi ikke lige spise brød til!"

"DRs-Seniorklub har holdt sit sidste møde i Radiohuset. Vi har sendt en venlig tanke til arkitekt Wilhelm Lauritzen. Fra 1939 til 1946 skabte han dette elegante hus med koncertsalen, trapezformet med kobberbeklædt kuppel. Den blev under alle mulige mærkelige påskud aldrig færdig under nazisternes besættelse, skønt de godt kunne have brugt en koncert- og propagandasal til hele folket. Først i 1946 var dette hovedværk i dansk modernistisk arkitektur fuldendt.

Gennem svingdøren til forhallen gik programmedarbejdere, administratorer, skuespillere, musikere, politikere og kulturpersonligheder i en menneskealder af vort kulturlivs historie. Som arkitekturen på Rosenørns Alle var den første i sin art herhjemme, fonktionalistisk over i modernismen, så var Statsradiofonien blandt de første og førende i Europas gryende radiofonitid i 1920erne og 1930erne.

Det er betryggende, at Danmarks Radio har fået en generaldirektør Kenneth Plummer, som ved vores sidste møde i Rosenørns Alle siger til os pensionister:

"-Jeg er kommet til at elske Danmarks Radio!"

Så er der ikke langt til igen at finde melodien, der blev væk, da monopolet forsvandt."

Køb Journalister med monopol